KABH – Komplementære og Alternative Behandleres Hovedorganisation er en realitet

Efter års intenst arbejde, er de 2 store paraplyorganisationer RAB Forum (hvor tkz Foreningen har været medlem siden RAB Forums start for 20år siden) og Sundhedsrådet i fredags den 7. november 2025 fusioneret i KABH – Komplementære og Alternative Behandleres Hovedorganisation.

14 registreringsberettigede brancheforeninger er nu i fællesskab med seriøse skoler og uddannelsesinstitutioner, gået sammen om at styrke og fremme kvaliteten, synligheden og legitimiteten af komplementære og alternative behandlingsformer i Danmark.

KABH vil udbrede kendskabet til og fremme forståelsen for komplementær og alternativ behandling som et sundhedsfremmende supplement til det etablerede sundhedsvæsen gennem veldokumenteret viden og oplysning. KABH vil arbejde for øget valgfrihed for borgerne mellem komplementær eller alternativ behandling, fremme ligestilling i sundhedspolitik og adgang til økonomisk støtte.

Bestyrelsen for KABH – Komplementær og Alternative Behandleres Hovedorganisation er fra venstre: Jesper Koefoed (FRFM), Nana Hellsten (Healer-Ringen), Formand i KABH Anette Hansen (ZCT), Linda De Thanch Callesen (Foreningen af Kranio- Sakral Terapeuter i Danmark), Lene Rhode (tkz Foreningen) og Klaus Duedam (Danske Terapeuter).